Vi søger dygtige samarbejdspartnere

“Titlen her, er emnet i e-mailen jeg fik. Læg mærke til ‘samarbejdspartnere'”

Det her er både et surt-opstød og en reprimande til “ikke naturvidenskabelige studerende”.

Først vil jeg lige sige at jeg studerer Kandidat i Datalogi på Aalborg Universitet, altså jeg er en af de dersens “computer-nørder”. Vi (mig selv og mine medstuderende) får dagligt e-mails, hvori der reklameres eller efterspørges en dygtig studerende som kan hjælpe med <indsæt her et teknisk problem>.  Jeg har kopieret en e-mail (og ja jeg kunne have taget en tilfældig) og kopieret den ind her.

“Vi er to studerende fra Kultur og formidling, SDU som på nuværende tidspunkt skriver speciale. Specialet omhandler en lydvandring i Aalborg og vi søger i den forbindelse tekniske samarbejdspartnere til udarbejdelse af eksempelvis en app.
Vi søger studerende med teknisk snilde, der kan udarbejde og designe selve appen i samarbejde med os. Det lydmæssige indhold vil vi indsamle og redigere. Vi forestiller os at i/du eventuelt står overfor en eksamen hvor det at udarbejde dette produkt kunne være relevant. Deadline for produktet er medio juni.

Vi ønsker en app som er brugervenlig, grafisk indbydende og som muliggør at lydvandringen vil kunne benyttes på flere forskellige måder – som en samlet rute, enkelte lydfortællinger eller lignende. Således ser vi det relevant at appen er knyttet op på en form for GPS-system hvor fortællingen automatisk vil afspille i den relevante zone.

Det der fremlægges her er vores ønskeliste. Hertil er vi selvfølgelig åbne overfor at høre jeres/din erfaring og designmæssige ideer – Så tag endelig kontakt hvis i har interesse og kan se perspektiver i samarbejdet eller har lyst til at høre mere om projektet.

Vi har begge et stærkt kendskab til Aalborg. Dertil har vi planer om at besøge Aalborg flere gange i løbet af vores specialeperiode og er derfor fleksible i forhold til at mødes i Aalborg.

Vi ser frem til at høre fra dig/jer!

I forhold til vores videre forløb udbeder vi os svar senest 23. feb. 2015.
Med venlig hilsen Inge ([fjernet]@student.sdu.dk) og Julie ([fjernet]@student.sdu.dk)”

Jeg har fjernet deres e-mails, men resten af teksten er som originalen.

Hvis vi lige prøver at forstå hvad de to unge studerende rent faktisk spørger om.

1. De ønsker en app (android, ios, windows, blackberry skriver de ikke noget om)
2. Den skal kunne optage lyd, som de skal kunne redigere
3. Den skal være grafisk pæn, og brugervenlig (fordi det ved vi alle dataloger er gode til)
4. Den skal kunne læse en rute – og holde styr på ruten via GPS
5. “Deadline for produktet er medio juni” – og jeg fik e-mailen d. 10/2-2015, så lad os sige 5 måneder til at lave det i

Her kommer så min reprimande: De to studerende har et komplet forskruet billede af computer programmører (datalog, software ingeniør, datamatiker osv.) – de forventer at kunne overdrage et fuldtidsarbejde til en studerende, uden betaling og få et godt og gratis produkt. Der bliver jeg nødt til at sige nej! I skal begynde at anse programmering som den samme mængde arbejde som alt muligt andet, eksempelvis murer, tømrer eller lignende. Bare fordi at vores ikke kan tages og føles på, betyder det ikke at det tager kort tid at lave, eller at det er nemt. Forestil dig at selv samme e-mail blev skrevet til en murer-lærling som skulle bygge to studerendes hus som hans afgangsprøve, og antag så her at materialerne er betalt.

Et løsnings forslag – Lær at programmere. Det har vi andre brugt alle vores nætter på, så kan du også. Vi er ikke nogle super guruer som bare ved fødsel programmerede assembler kode på den første CPU vi fik i hånden. Tvært imod har vi brugt talrige timer på at udvikle software, og er med tiden blevet dygtigere.

Mit sure opstød er ikke udløst af denne enkelte e-mail, men en hel serie af både e-mails, kontakt på facebook og opslagstavlen på campus med både håbefulde studerende og erhvervsdrivende som forventer lidt gratis arbejdskraft.

Jeg lyder nok som en gammel sur mand, og det er også meget muligt jeg er dette. Dog går jeg stærkt ind for at hjælpe andre, om det er en del af ens profession eller ej, gør ingen forskel. Disse ‘andre’ er dog altid venner eller familie. At spørge om arbejde fra en studerende, som alligevel ikke ved hvad vedkommendes arbejde er værd, er dybt forkasteligt.